Passion for mad

>> Som uddannet kok er det en helt naturlig del af mig at elske at lave god mad. Det var derfor også helt naturligt for mig at starte som selvstændig tilbage i 2014, med ambition om at skabe hjemlige gastronomiske oplevelser. Jeg elsker at skabe gode minder sammen med – og for – andre.

Min tilgang er simpel – maden skal smage fantastisk, gæsten skal være mæt og glad, og så må det gerne skylles ned med et godt glas vin.

For mig er det vigtigt at folk føler sig godt tilpas i selskabet – og netop derfor sammensættes menuen til det enkelte arrangement. Nogle gange har man lyst til 28 serveringer – og andre gange “blot” en hovedret serveret som buffet. Uagtet skal kvaliteten være i top – og det står jeg inde for! <<

– Christina Røjkjær Larsen

Indehaver og chefkok